Jeg sætter mig tit et mål for aftenen, når jeg er på vej hjem fra arbejde. Jeg ved præcis hvad jeg vil når jeg kommer hjem (vaske tøj, rydde soveværelset op osv) men for det meste sker det bare ikke. Jeg kommer hjem, sætter mig ved computeren, og så er den aften gået. Det er ikke engang fordi jeg er kreativ ved computeren og sidder og skriver, nej jeg sidder og surfer på nettet på især Facebook, KomOgVind og Twitter.
Jeg bliver snart nødt til at finde ud af, hvordan jeg kommer i gang med de ting, jeg gerne vil nå. Jeg har to forskellige metoder, jeg engang i mellem benytter mig af, hvis jeg er stædig nok:
Nogle gange skriver jeg en liste på vej hjem i bussen. Den bliver skrevet ned på et papir eller i min kalender, og så går jeg målrettet efter den. Når den så er afsluttet, kan jeg sætte mig ved pcen med god samvittighed. Det sker mest når jeg skal pakke til en weekend i Danmark.
Hvis jeg allerede har nået at sætte mig ved pcen, så benytter jeg siden NowDoThis. Den er et nyttigt redskab hvis man har den åben på hele siden og har viljen til ikke at åbne en ny tab ved siden af. Det er en yderst simpel måde at lave en liste på, det eneste besværlige er, at man skal klikke på en knap hver gang man har udført en opgave. Men det er mere et luksusproblem.
Et mål der har været på min liste det sidste stykke tid, og endnu ikke er blevet streget ud, er at skrive oftere. Jeg vil så gerne skrive, men som beskrevet i et tidligere indlæg, så går det bare ikke så godt.
Så vidt jeg kan se går det helt ok med at skrive blogindlæg lige nu (ikke at jeg har vanvittigt mange, men hey! jeg skal jo starte et sted) så det er jo en start. Så må vi se om det ikke også skulle blive til noget fiktion lige pludselig...
No comments:
Post a Comment