31.10.09

250 - Lille Ræv - 29.10.2009

I did not finish this short story. But it is still being published. It's unfortunately only in Danish. Will publish an English one tomorrow.

***

Lille Ræv


Det var en stille morgen. Selv fuglene var ikke vågnet helt endnu, man kunne engang imellem høre et lille søvnigt pip fra trækronerne. Gaderne var overstrøet med gule og røde blade, nogle steder i flere lag. Der ville ikke gå lang tid, før sneen ville ligge tyk og hvid og dække gader og stræder. Det var allerede koldt nok til, at man kunne se sin ånde som en tyk røgsky, når man hastede fra det ene sted til det andet.
I parken under en busk, var et hul. Hullet var normalt dækket af blade, men sidst på efteråret var bladene ved at være faldet af buskene, så nu lå hullet åbent og sårbart. Der var dog ikke mange der overhovedet værdigede hverken buskene eller hullet et blik når de hastede forbi med forfrosne fingre og næser.
Nede i hullet puslede det. Det var en lille ræveunge, født sent, , der prøvede at lægge sig bedre til rette. Den skubbede sig lidt frem og tilbage for at finde det bedste sted. Den fandt det, og lagde sig ordentligt til rette. Langsomt faldt den i søvn igen.
Ude i parken gik en voksen ræv rundt. Den var en omstrejfer, sulten efter føde. Den snusede rundt i cirkler, og langsomt nærmede den sig hullet. Den snusede til en busk i nærheden af hullet og blev opmærksom på, at der var ræve i området. Hvis der var ræve i området var der også føde i området. Den nærmede sig langsomt hullet, og fik færten af den lille ræv.

No comments:

Post a Comment